Else blogger

Så genopstår www.elsebloggen.dk efter et års pause, som er brugt til andre opgaver. Blandt andet har jeg nærmest dagligt været på min Facebook-side, som jeg har haft hyggelig fornøjelse af. Jeg har mange venner, de fleste nogle jeg kender i forvejen, men også “venner” som er kommet til på tilfældige måder, på grund af fælles venner eller interessesammenhæng.

Der er selvfølgelig indkommet meget tant og fjas, som jeg egentlig har moret mig over, men der er også kommet henstillinger fra Facebookere om, at dette site ikke er en diskussionsklub, eller et rum til at lufte sin politiske holdning.  Det græder jeg ikke over, men tillader mig at lufte min holdning i forhold til brugere af Facebook.

Er formålet med FB kun pjat og smiger, gælder det om at få flest “synes godt om” og er FB blevet en Verden, hvor daglige og samfundsmæssige problemstillinger helst ikke må nævnes?

Såmænd er jeg selv i en grad hoppet med på det der fuldstændigt uvedkommende om, at min hund er forkølet og mine blomster er visnet. Det er OK til en vis grænse, men når der indløber spidse kommentarer om,  at saglige og vedkommende emner ikke hører hjemme på FB, ja så er det da godt at jeg kan få liv i min gamle elsebloggen.

• Læs mere »

…in your dreams. Alle fantaserer, og vores fantasier er mangeartede og afhængige af hvor vi er i livet lige netop nu. Faktisk er spændvidden stor, man kan fantasere om at  chefen falder død om, at man kan få råd til et drivhus eller at dyrke hed sex med naboens søn.  

En fantasi er meget privat, for hvem vil fortælle kollegaen at man ønsker chefen død? Eller under morgenmaden fortælle ægtemanden, at de arvede penge fra onkel Jens skal investeres i et drivhus når man ved, han er allergisk overfor både agurker og tomater? Og ville man blive udsat for hustruvold  hvis ens elskede fik at vide, at man fantaserer om sex med naboens søn?

Nej, så er det mere sikkert at vedgå overfor alle, at fantasien har fokus på at vinde 61 millioner kroner i Lotto, at man allerede har opstillet et budget og har derfor helt styr på hvad pengene skal bruges til.

Nu er det selvfølgelig ikke sådan at jeg fantaserer om hverken død chef, drivhus eller sex med naboens søn. For jeg har ingen chef, et drivhus har vi ikke plads til og naboen har ingen søn….. men mine fantasier er stadig private! 

• Læs mere »

Sidste søndag var jeg i Ans for at se mit ni-årige barnebarn Nana spille to kampe. Nana og en del af hendes veninder og klassekammerater har spillet i klubben et godt stykke tid, og jeg glædede mig til at se dem i kamp.

Første kamp vandt de stort, men næste kamp tabte de knebent til turneringens tophold. Anspigerne gjorde en rigtig god indsats og det varmede mig om hjertet at deres træner fra sidelinien roste pigerne enkeltvis, og at alle pigerne fik tid på banen uanset deres evner ud i kunsten at spille håndbold.

Nana kommer nok aldrig på landsholdet, hun spiller fløj og hendes styrke er at dække op. Og det gjorde hun rigtig godt. Men hun og andre af pigerne var simpelthen ikke “onde” nok – og hvordan forklarer man det til en ni-årig? 

Forældre, skole og andre parter prøver hver dag at fortælle børnene at de skal opføre sig pænt, ikke noget med slagsmål og beskidte tricks, men når det gælder sportsverdenen er det pludselig OK at gå til fysisk angreb. Det værste der kan ske er et straffekast eller en udvisning.  

Men jeg tog nu mig selv i, efter kampen, at sige til pigen “du skal være mere aggressiv, jord dem. Betragt dem som dine fjender”! 

• Læs mere »

Den sidste uge har jeg brugt mange timer på at sortere i mit liv – ikke sådan det liv jeg lever nu, men mit tidligere liv fra barndom, ungdom og til nu.

Selv om vi er flyttet tre gange indenfor få år er det øjensynligt ikke  lykkedes mig at rydde op i mine “sager”, jeg er nok sådan een der gemmer alt og jeg ved ikke helt hvorfor.

Men i hvert fald havde jeg nogle bokse med billeder, breve, gamle skolehæfter, karakterbøger, avisudklip og poesi- og dagbøger . 

Jeg kan ikke forklare hvorfor jeg har gemt alt det ragelse som bare fylder op på hylderne, og vi har faktisk slet ikke plads til 4 bokse fyldt med noget uden nogen form for funktion.  

Men da jeg åbnede boksene og hældte indholdet ud, blev jeg grebet af nostalgi.

Karakterbøger fra min første skoletid med lærerens notater nederst i bogen om, at jeg var ukoncentreret og provokerende i nogle sammenhænge.

Kladdehæfter og afleveringshæfter, hvor specielt min matematiklærer og tysklærer var bekymrede for mine evner til at tilegne mig stoffet.

Kærestebreve og små  sedler vi sendte til hinanden i timerne og billeder af vores skolekomedie, hvor jeg sørme havde hovedrollen.

Så er der et hæfte, hvor jeg har forsøgt mig ud i forfatterkunsten og bagi i hæftet nogle digte jeg har skrevet af efter blandt andet ungdomsbogen Forbandede ungdom og min faoritbog Min aske til de sorte.

Mine afdøde forældre havde gemt alle breve og postkort som de havde modtaget gennem 50 år. Der er breve jeg har skrevet til dem fra mine første ferier på Sjælland, Als og i Kolding og England. Breve min mor har skrevet til min far da hun var indlagt på sygehuset, og breve fra forlængst afdøde slægtninge.

Ikke ret meget blev kasseret, hvilket egentlig var mit formål med at åbne boksene. Tvært imod tænkte jeg, at jeg jo ikke bare sådan kan smide mit tidligere liv ud.

Så nu er mit liv, indtil nu, arkiveret i fire bokse inddelt i emner: Breve, min skoletid, min tid på forskellige arbejdspladser osv.  

Dette projekt har taget lang tid, blandt andet fordi der dukkede glemte og også fortrængte oplevelser op hos mig mens jeg sorterede. Men det har været en god proces og det varer længe inden boksene bliver åbnet igen.

Og jeg ved stadig ikke hvorfor fire bokse skal fylde halvdelen af min reol!

• Læs mere »